Historien om Buegangen 1

Husene på Fanø

Husene i Nordby afspejler den tid, hvori de blev bygget. Hovedparten af husene er fra 1800-årene, og gavlene er af hensyn til vinden vendt mod øst og vest.
Hvor de ældste huse er relativ lave med lodrette gavle og stråtag, er de ”skipperhusene” højere og med skiffertag (eller tegltag) og ofte med dekorerede facader og vinduesindfatninger.
Husenes placering har gennem historien respekteret byens struktur med gadenettet og slipperne, der løber mod øst ned mod vadehavet. Tilsammen udgør husene en enestående helhed, der tilsammen er særdeles bevaringsværdig.
Der er derfor udarbejdet en lokalplan for dette historiske område, hvor de enkelte huse som helhed enten er fredet eller bevaringsværdige.
Med søfarten store opsving på Fanø i den første halvdel af 1800- tallet, udvikledes især Sønderho sogn sig, men i den anden halvdel af 1800- tallet skiftede udviklingen til Nordbys fordel.

Byen udviklede sig fra et fattigt fiskerleje til en rig søfarts-by med en købstadslignende by- og bygningskultur, mens Sønderho udviklede sig til en by med karakter af landsby. 

Sidst i 1850’erne blev der etableret en navigationsskole på øen. I perioden 1868-87 blev der bygget
69 skibe, og fra ca. 1860 begyndte sejladsen at gå til fjerne destinationer som Kina, Sydamerika og Australien. 

De sidste årtier i 1900-tallet var præget af en kraftig udvikling inden for de erhverv, der relaterede sig til skibsfarten. Fanø var således i slutningen af 1800-tallet et af Danmarks største søfartscentre med store sejlskibe i international skibsfart.

Udviklingen satte præg på bygningsstilen, og det er i denne periode, de såkaldte skipperhuse/tempelhuse” blev opført på Fanø. Inspireret af den hollandske byggestil, blev ”gavlkarmshusene” med hollandske gavle også en meget anvendt byggestil i Nordby